..til familiegravstedet på Hørup kirkegård i Kjellerup, hvor Søren selv havde ønsket at ligge i det gravsted, hvor hans forældre er begravet, og som han omhyggeligt holdt vedlige.

Men i går var jeg på besøg med en hilsen på dagen. Der er pænt, og det bliver holdt nydeligt af kirkegårdens folk, men det bliver jo nemt lidt upersonligt, når vi ikke kommer der så tit, efter at jeg er flyttet endnu længere væk.

Heldigvis havde min sidste hilsen fra i vinter overlevet delvis, idet de husløg, der var en del af en dekoration, er begyndt at skyde, så da jeg havde fjernet den visne del, så det fint ud. Vi har plantet rhododendron og azalea, som var Sørens yndlinge, og gartnerne sætter stedmoderblomster om foråret, isbegonier om sommeren og pynter med gran om vinteren. Men alle de små hilsner, som man ser på mange andre grave, og som skal plejes, de mangler. En krukke med noget, der ikke er for sart, er som regel det, jeg sætter de gange, jeg kommer der. Det kan ikke være anderledes.

Diki og jeg går en tur rundt og nyder den flotte kirkegård og alle de smukke gravsteder. Og vi har altid nemt ved at finde tilbage, dels pga et kæmpemæssigt lindetræ, der står midt i “krydset” af 2 stier, dels den flotte røde Acer, som Søren hjalp sin mor med at plante for mange år siden. Han lagde også røde Igaliko trædesten, som vi havde med hjem fra Grønland.