Ukarakteristisk..

..må man vist kalde min fremgangsmåde i dette projekt:

hexagoner

..hvor jeg er ved at sy et puttetæppe af en stor UFO = en stor stak “Hexagon-blomster”, mere eller mindre syet sammen, i alle mulige rester. Jeg har fået en stor pose med det hele af en af “kludekonerne”, som var blevet træt af det.

Nu har jeg syet nogle af “blomsterne” færdige og er så småt begyndt at sy dem sammen. Men i stedet for at lægge det hele op på én gang og lave en samlet planlægning af designet, så tager jeg det i starten lidt tilfældigt og syr nogle sammen, som det nu kommer sig, dog med blik på, hvilke, der klæder hinanden.

Når jeg er nået et stykke ad den vej, vil jeg nok lægge det op, så jeg kan bedømme størrelse og fordeling. De er meget forskellige i farverne, “blomsterne” idet der helt tydeligt er brugt flere rester end planlægning! Den oprindelige tanke med designet var anderledes, da skulle blomsterne flette sig mere imellem hinanden – sådan bliver det ikke. Nu er det jo mig, der bestemmer 🙂

Men det skal nok ende med at blive rigtig sødt. Igen-igen: hvor er det dejligt, at nogen overlader deres UFO’er til Projekt Puttetæpper, så der kommer noget ud af det til glæde for nogle børn! Tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *