Det har været en nostalgisk og smuk tur til Assens, Haarby, Faaborg, Kerteminde og Harndrup.
De blomstrende syrener langs alle veje (vi kørte udelukkende på små veje)..
..var betagende smukke!
Rapsmarkerne, der næsten blænder, så stærkt gule er de…
..gadekær med ællinger, og et “Rugårdsvej”-skilt, som vi fik meget sjov ud af, fordi Rugårdsvej er så lang fra Odense til Middelfart, at numrene kommer helt op på næste 1000! Og så pludselig vendte de omvendt – ikke til at finde ud af!
Dejligt hotel med god mad og gode senge, det var ikke så dårligt.
Vi var 3 gamle “piger”, der hyggede os, og uden at have ret meget på programmet oplevede vi alligevel meget bare ved at køre rundt.
Man kan sagtens mærke, at foråret er længere fremme på Fyn end i Jylland, og langs med vejene var der mange små salgsboder med friske, nye danske kartofler og endda også friske asparges, så dem måtte vi jo have nogen med hjem af!
Fin lille ferie!
Hej Hanne.
Dejligt at i har hygget jer.
Kh fra Laila
Velkommen hjem. Dejligt at i havde en god tur.