De er sjove sammen..

..Diki og BeBe! Vi var ude og gå eftermiddagstur, og det er faktisk en fornøjelse, for de går pænt begge 2. BeBe er lidt mere nysgerrig end Diki, som kender terrænet, så det tager lidt længere tid med BeBe, fordi hun skal undersøge alting.

Diki holder sig mod sædvane ½ skridt bag ved mig, så han har snuden lige ved min læg – hvorfor? Han passer på mig og tror, han styrer! Det gør han ikke, når vi er alene ham og mig, men nu er vi en “flok” ! Sjovt!

Vi besøgte lige ældstesønnen, som var ved at beskære et træ med sønnens hjælp, så hundene fik lov at løbe i den indhegnede have. Så kom nabokonen ud, hun synes, Diki er så sød, så jeg kaldte på hende, så hun kunne se BeBe over hækken. Guud! Har du affarvet Diki??? Ja, det kunne man jo godt tro med den “lyserøde” farve, BeBe har.

På vejen hjem kunne jeg igen glæde mig over, hvor smukt de går ved siden af hinanden. Og da vi nåede min lille vej, gik BeBe helt af sig selv ind fra Bygaden – her havde hun været før! Ja én gang, i formiddags (og ellers i bil), så det var da meget flot!

Aftensmad til hundene, en tumletur, hvor de selvfølgelig “slås” om den samme klov, selv om der er nok at vælge imellem – og nu gik de omkuld!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *