Brandalarm kl 04.30

Hold da helt op sådan en infernalsk larm min brandalarm gav fra sig kl 04.30 i nat!

Jeg aner ikke, hvad der udløste den, men den startede, da jeg var på toilettet – som jeg altid er op til flere gange om natten.

Jeg har 2 alarmer, der står i forbindelse med hinanden, så den i soveværelset kan vække mig, hvis den i køkkenet udløses om natten. Jeg vidste ikke, hvilken af dem, der var startet.

Stakkels Diki – han var rædselsslagen. Hans hørelse er efter sigende mange gange mere følsom end min, og jeg syntes, det var infernalsk!

Brandalarmen har været aktiveret før, hvis noget har oset i køkkenet, og da har jeg skyndt mig at lufte ud, så stopper den.

Men her var jo ikke noget at lufte ud, for der var ikke antydning af røg.

Så i desperation ringede jeg (kl 4.35) til ældstesønnen, som fortalte mig, hvordan jeg skruer dem løse og tager batterierne ud, den udløste først! Men jeg vidste jo ikke, hvilken der var startet, så jeg tog den “forkerte” først, nemlig den i køkkenet, og det var åbenbart den i soveværelset, der var udløst først (gad vide hvem af os, Diki eller mig, der har udskilt “osen”?), og da jeg er nødt til at stå op på en stige for at nå dem, gik der yderligere et minut, før de begge var taget ned og der blev ro.

PUH HA! Jeg kan godt forstå, at Diki for én gangs skyld hoppede op i sengen til mig og lagde sig ved mine ben, noget han næsten aldrig gør, han sover i sin egen seng. Men i nat skulle han have tryghed!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *