…på Depotgården i Fredericia.
Der er mange, der misunder tekstilværkstedet på Depotgården, at vi råder over en ægte amerikansk long-arm-quiltemaskine, som Fredericia kommune investerede i for nogle år siden.
I dag nåede 2 patchworkere at quilte hver sit tæppe. Herover Ullas tæppe.
Ulla fulgte også med, da Laila igen-igen quiltede et puttetæppe til et barn på julemærkehjem..
Her et detailbillede. Tæppet er en “UFO” (UnFinished Object), som er 1 af 5 fra Jonna i Odense. Laila har påtaget sig at quilte alle 5!
Laila havde en overraskelse til mig i dag:
Et meget spændende puttetæppe, syet som Paper-Piecing (stamps) med flotte stjerner og en skøn quiltning! Syet af Laila selv.
Der bliver også lavet andet end patchwork på tekstilværkstedet:
Jette har syet en yndig lille kjole til sit barnebarn på 1½ år, og er ved at strikke en fin bolero i mohair-garn, der passer nøjagtigt til.
Bodil strikker en tyk trøje til sig selv i forskellige lådne garner og et sjovt mønster!
Der er flere, der syr spændende kostumer til Fredericia Teater, og der er også nogle, der får hjælp til at sy tøj til sig selv.
I dag fejrede vi 2 fødselsdage med rundstykker om formiddagen og kage om eftermiddagen. Vi har det hyggeligt!