Nogle dejlige timer i solkrogen foran huset er tilbragt med at sy lukkekant på det ualmindeligt flotte tæppe, som vi har modtaget i Projekt Puttetæpper, og som Laila har quiltet.
Diki har nydt at ligge derude og holde øje med, hvad der foregår rundt om i Byhaven, bl.a. har der været lidt snak mellem de nærmeste naboer, som var lidt forvirrede, indtil vi fandt ud af, at vores demente beboer er kommet på sygehuset. Vi kunne godt fornemme, at der var tomt i hendes hus, hvor der ellers har være 24 timers hjemmehjælp de sidste dage. Så er hun da i gode hænder.
Det er godt nok et meget flot tæppe, for stort til at blive fotograferet på tørresnoren = 170 x 200 cm! Nu kan det komme med og blive vist på “Tante-træffet” i Hejnsvig i morgen.
Ja, du har ret, kære Hanne, det er meget, meget smukt, og forfriskende anderledes end de gængse, der går flest af på dusinet – uden at forklejne deres skønhed også, men mange mønstre gåt ofte igen uden den store nyhedsinteresse.
Også meget smukke farver.
Håber du kan klare varmen – min altan er plastret til med 2 parasoller, så blomsterne og jeg kan ånde her på 1. sal.
Knus fra Diana