Endelig..

..ku’ det gi’ sig, at min mangeårige nabo og veninde Jette kunne komme på besøg og se mit nye domicil!

Hun kunne godt lide det, hun så! Og vi har haft en hel dag sammen og hygget os.

Det er stadigvæk en glæde for mig at vise mit dejlige lille hus frem, både ude og inde, og hun kunne godt forstå, at jeg er glad for at være her, og at jeg er glad for min lille have og alt det, jeg har fået plantet eller som er overladt fra tidligere beboer.

Hun kunne også ligesom jeg fange den skønne duft, der kommer til næseborene ude i forhaven, og som jeg har fundet ud af stammer fra en dobbelt, stærkt pink rose. Jeg aner ikke, hvad den hedder, men dejlig er den!

Det var en hyggelig dag, og nu varer det heldigvis ikke så længe, før vi ses igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *