Alt for meget om sygdom

Det er lige ved at være for meget! I dag har vi snakket i tlf. med flere forskellige familiemedlemmer, hvor emnet sygdom er gået igen og igen! Nu er det ikke så mærkeligt, når vi og vores jævnaldrende familie er nået et stykke op i årene, at der så melder sig forskellige dårligdomme. Men der er lidt for mange af dem lige nu.

Horsens Sygehus

Horsens Sygehus

 

Til gengæld er det en lettelse, at mens Søren i den forgangne uge havde det så skidt, at vores egen læge sendte ham til en ekstra undersøgelse i Horsens, viste resultaterne af diverse prøver, at der ikke er noget negativt nyt, så vi må konstatere, at han pga den sygdom, vi jo ved han har, bare er meget træt og let bliver forpustet, men der er ikke noget at se på lungerne.

Ældstesønnen fik jo ny hofte i december, og det er gået godt, så han er snart på arbejde igen. Yngstesønnen blev opereret for navlebrok forleden, på Hamlet, for hans arbejdsplads har en forsikring, der betaler for hurtig behandling. Og datteren blev radioaktiv som led i behandling for for højt stofskifte, så hun må stadig ikke have for tæt kontakt med mand og børn eller passe sit arbejde som skolelærer.

Jamen det er da for meget med al den sygdom!

3 tanker om "Alt for meget om sygdom"

  1. Ja det kan godt være for meget – trænger alle ind imellem til et pusterum. Og mon ikke foråret bringer lys og varme og mindre sygdom med sig? God bedring med dine børn *s*
    Knus, Helle

  2. Ja tak, Frida! Det er det ikke, for Søren er jo syg, det ved vi, men det ser ud til, at behandlingen, han får, kan holde det i skak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *