Øv – øv! Lige som veninden og jeg havde det super hyggeligt med shopping, fik jeg det rigtig skidt, nærmest som influenza med ledsmerter og noget, der lignede blærebetændelse.
Vi hyggede herhjemme, sad i haven og drak formiddagskaffe og spiste frokost, og derefter var vi på udflugt i både en ny patchworkbutik, en smykkeforretning, et moderne guldsmedeværksted og en outlet med spændende Ilse Jakobsen modeller, alt sammen i Gilleleje og i godt vejr.
Men mens vi spiste et stjerneskud på havnen blev det koldere, og pludselig fik jeg kulderystninger og ondt i leddene.
Jeg har prøvet det før med mange års mellemrum i forbindelse med at jeg har haft ansvar for arrangementer, f.eks. spejderlejre, og så kom denne reaktion, som jeg tror er en slags “efter-stress”,
Det var ikke sjovt, og meget synd for veninden. Men med et par piller og et tæppe omkring mig har jeg sovet det meste af aftenen, og nu synes jeg, det går lidt bedre. Nu må vi se i morgen, hvordan det går.
Diki har været en ren engel, både på shopping i en by, han ikke kender, på havnen og herhjemme! Han er bare en god hund!