Jeg kan helt sikkert mærke, at penicillinen hjælper, halsen gør ikke så ondt mere, og feberen er væk.

Men hosten — den er blevet endnu værre, og den trætter mig utroligt. Hvis jeg bare snakker en ganske lille smule, så hoster jeg helt voldsomt og længe, det føles, som om jeg bliver kvalt eller som om det hele kommer op, og jeg kan ikke stoppe.

Jeg tror, jeg har hostet hele natten, nærmest i søvne, halvt siddende også denne nat, på trods af Pectyl brystdråberne, som vist er det eneste, der hjælper.

Jeg ville så gerne lave lidt, men jeg er træt og orker ingenting. Det dur ikke at blive i sengen, så hoster jeg bare endnu mere. Så jeg lister lidt omkring, sidder lidt, laver en lille smule i huset, lidt ad gangen – og hoster!