Gaver

Det er ikke blevet til ret meget blogging den sidste uges tid pga mine dårligdomme!

Og derfor har jeg ikke fået vist mere af mine gaver til fødselsdagen. Jeg fik simpelhen så mange dejlige ting, gavekort og penge.

Bl. a. denne letvægts-sækkevogn, der kan klappes sammen, så den kan være i bilen. Den har jeg ønsket mig til at lette transporten af puttetæpper, når jeg er på udstillinger eller messe:

sækkevogn

Det er noget nemmere end at pakke tæpperne i kufferter – der kan være flere sække med tæpper på denne.

fødselsdagsblomster

Jeg fik også gavekort til planter, som blev købt på Barkholt planteskole i Helsinge, mens jeg var i Ramløse.

fødselsdagsring 2014

Veninden og jeg var på hyggelig shoppingtur i Gilleleje og fandt nogle spændende små butikker, bl.a. et lille arbejdende guldsmedeværksted, BY-C.DK, hvor vi – ja egentlig i første omgang veninden – kiggede på flotte, moderne ringe. Og det endte med, at jeg brugte nogle af mine gavepenge til denne flotte ring i guld og sølv, som blev passet til min finger med det samme. Der var også en lille udendørs café, hvor vi drak kaffe med hjemmebagt chokoladekage!

fødselsdagsring 2014 2

Den “bor” der allerede!

quilt snedkeri gilleleje 5

Selvfølgelig fandt vi også en meget sød lille patchworkbutik “Tekstil og Quilt Snedkeriet”, hvor der både er patchwork og tøj.

quilt snedkeri gilleleje

Der var mange fine modeller at blive inspireret af.

quilt snedkeri gilleleje 3 quilt snedkeri gilleleje 2 quilt snedkeri gilleleje 4

Ikke supergode billeder, taget med telefon, fordi jeg havde glemt batteriet til kameraet!

Men det er et charmerende sted lige ved Gilleleje Hovedgade.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *