Jeg har et par gamle sko stående i en krog på terrassen til at bruge, når jeg skal arbejde i jorden. Dem ville jeg lige stikke i, da Frederik og jeg (igen i dag) havde gravet huller til planter, og jeg skulle rive noget jord på plads.
Men – hvad søren var det, inden i den ene sko?
Heldigvis trak jeg foden op igen uden at mase, og der stak en stor tudse hoved op!
Jeg nåede ikke at fotografere den, den skyndte sig at hoppe væk i bedet, og Diki nåede slet ikke at se den.
Du glemte at kysse den….