I den store have i Brædstrup var der især én slags frugtbuske, der gav et stort udbytte – nemlig de storfrugtede blåbær, på buske mere end mandshøje og med de søde, saftige bær i kilovis hvert år – hvis ellers de blev beskyttet af net mod fuglene!
Nogle af de buske holdt flyttedag i forbindelse salget af huset, og da jeg selv har en meget lille have med begrænset plads, fik de plads hos 2 af mine børn, og i går, da vi kom hjem fra Viborg, syntes hun, jeg skulle smage – uhm! Og hun plukkede også en pose fuld til mig til at tage med hjem.
Nu er der udbytte på især én af de 3 buske hos datteren, og i går, da vi kom hjem fra udflugten til Viborg, syntes hun, jeg skulle smage, mens Diki fik lov at lege i haven med Bodil og BeBe. Hun plukkede også en pose fuld til mig til at tage med hjem!
Uhmm! Jeg spiser dem som slik!
Faktisk køber jeg for tiden polske blåbær af samme størrelse i Brugsen og spiser som morgenmad sammen med havregryn, det smager dejligt, men det er altså ikke samme smag som i disse. Så de bliver spist fra skålen med fingrene og uden andet tilbehør! De er snart væk ;-(
Åh Hanne de ser dejlige ud de blåbær. Jeg fik 2 små buske sidste efterår – men det varer nok et år eller to før de er så store at de kan høstes rigtigt. Dejligt at dine børn havde plads til dine buske i haven 🙂