..til Hejnsvig i dag, hvor jeg har aftalt at hente 10 puttetæpper, som Birgith har syet!
Det glæder jeg mig meget til, for hendes tæpper er altid så ualmindelig flotte.
De skal fotograferes, og det er nemmest at gøre ved hjælp af det smarte ophæng, hun har lavet i sit syværelse. Der efter tager jeg dem med herhjem i første omgang, og så skal de med til Dansk Patchwork Forenings Træf i Odense lørdag 30. – søndag 31. august, hvor Projekt Puttetæpper dels viser forskellige puttetæpper, dels sælger vores årsmønster – og forhåbentlig modtager færdige puttetæpper.
Efter Træffet fordeles alle de puttetæpper, vi har p.t., til de 4 julemærkehjem, hvor de gives til børnene som gaver.
For mig er det altid en særlig fornøjelse at besøge Birgith og hendes fantastiske syværelse!