Så fik jeg min debut – længe ventet!

Det blev dagen i dag, hvor jeg fik min debut ved long-arm-quiltemaskinen! Stor, stor dag!

quilt

Faktisk har jeg planlagt længe, at dette var det tæppe, jeg ville gøre første forsøg med. Med rigtig god hjælp fra Laila, som havde sat et stykke op til at øve sig på først, så jeg kunne få det rette “sving” i hænderne, og vejledning fra Annie, som holdt øje med mine skuldre, så kom jeg i gang.

quilt 2

Quiltemønsteret havde jeg selv en idé om – det er jo frihåndsquiltning, bare på en stor maskine – og jeg mente, at jeg kunne quilte rundt på “blomsterne”. Laila gav mig så idéen til at køre tilbage igen, så det blev lidt “dobbelt” med en “snegl” i midten.

quilt 3

Jeg synes, det er flot!!! Og jeg er glad! Det ser sådan lidt crazy ud, men det må det gerne. Tråden sprang engang imellem, men Laila var der hele tiden til at hjælpe med den slags og ligesådan med at rulle tæppet frem, efterhånden som jeg havde quiltet 2-3 rækker blomster.

Ved I hvad? Det er sjovt!

I øvrigt er tæppet én blandt alle de dejlige UFO’er, vi får fra forskellig side. Dette er lavet af “Hexagon Flowers” / Bedstemor-blomster, som jeg fik en stor pose af fra en af Kludekonerne i Brædstrup. De er håndsyede af mange rester, og jeg har syet dem sammen – også i hånden – og har applikeret hele tæppet på de hvide kanter.

Nu mangler bare trådenderne at blive hæftet og at sy lukkekant på. Det er jo ingenting – altså jeg er da helt “HØJ” ! Det kan komme med til Træf i Odense sammen med alle de andre puttetæpper, vi gerne vil vise frem, for selvfølgelig er det et puttetæppe til et barn på julemærkehjem.

4 tanker om "Så fik jeg min debut – længe ventet!"

  1. Hej Hanne
    Forstår godt du er helt høj. Det må have været en god god oplevelse.
    Hilsen Pia Jensen, nu Brædstrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *