Klar? – ikke helt!

Jeg pakker – sorterer, sætter mærker på, og pakker igen!

Til Puttetæppe-boden på TRÆF i Odense lørdag og søndag.

Puttetæpper, der skal med, nogle af dem skal med én af de andre 3 i styregruppen eller en hjælper videre til et af julemærkehjemmene, nogle skal udstilles først, og alle skal mærkes med navn på afsenderen.

Pengekasse + byttepenge, ophæng til udstillingstæpperne, og så skal jeg have materialer med til nye tæpper, som nogen vil hente på Træffet for at spare porto. Der er også én, der har tilbudt at sy lukkekanter på 3 tæpper, dem skal en af hendes syveninder hente – al hjælp er velkommen!

Men nu fik jeg mine fødder plejet i dag, så jeg kan holde ud at stå og gå de 2 hele dage, og sandelig om ikke min frisør ringede og tilbød at klippe mig i aften. Det havde hun ellers ikke tid til, men hun fandt lige “et hul”. Så har man det bedre, når det er ordnet.

Huset dufter af “simremad”, så jeg har nem mad, når jeg kommer træt hjem lørdag aften og søndag aften. “Hundesitteren” har bedt om, at Diki først kommer over til hende kl. 22.30, for hun skal med veninderne til “Fredericia by Night” ! Det er OK, og hun passer ham resten af weekenden, for han skal ikke hentes hjem og sove for at opleve, at jeg så tager af sted igen søndag morgen tidligt. Selv om jeg vil savne ham i morgen aften – min baby ;-( – han er børstet og friseret og lækker nu!

Jeg glæder mig!

2 tanker om "Klar? – ikke helt!"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *