Annie blev færdig med endnu et fint billedtæppe i går, da vi havde åbent hus på Depotgården. “Landsbyen i aftensolen” – landsbyen ligger i Provence, hvor Annie holder ferie.
Det er svært at fotografere, fordi det er (og skal være) lidt mørkt, og meget smalt, kun 20 x 65 cm Men der er så utroligt flotte detaljer, så jeg har lavet et par forstørrede del-billeder.
Det er Annies eget design ud af hendes “krøllede hjerne”, som hun siger! Men inspireret af ting, hun har lavet efter Quilt my Design’s mønstre, som hun har syet flere af, både tasker, billedtæpper og andet.
Det hele er lavet i hånden, vinduesrammer, døre, blomster mm er broderet på, ligeledes stjerner på den røde himmel, og der er lagt tyl over for at give skumringsstemningen.
Det er utroligt fint og sødt!
Jeg kender Annie nede fra Linette. Hvor er det dog smukt.
Hej.
Hvor er det smukt og spændende.
Mvh Lisbeth Madsen
Hej Hanne.
Ja hun er dygtig Annie, med sin krøllede hjerne.
Kh fra Laila
Det er fantastisk smukt! Har Annie en hjemmeside? Sælger hun sine kreationer?
Det er meget betagende.
mvh Lone
Lone – nej, Annie har ikke en hjemmeside, men viser sommetider sine ting på Facebook. Jeg har fået alle hendes billeder, så de vil komme pø-om-pø på min hjemmeside http://www.kludekoner.dk
Jeg tror ikke, Annie sælger sine ting.
Det er min mor og jeg er saa super stolt af hende!
Skide flot taeppe mor!
Det kan jeg i hvert fald godt forstå, Søren!