Jeg elsker genbrug! På mange måder – og dette genbrug er en de nostalgiske og lidt sentimentale – selv om jeg faktisk ikke er særlig sentimental.

Jeg har fået lavet en “ny” ring af en gammel. Jeg har i flere år tænkt på at få Sørens vielsesring ændret, så jeg kunne bruge den, og min idé var at få indfattet en meget smuk røgfarvet Topas, som jeg engang har fået foræret, og sat på ringen. Men den Topas er alt for stor til det, og jeg overvejede forskellige muligheder sammen med en kreativ sjæl med smykker som hobby: først og fremmest gøre den lidt mindre, så den passer mig, selvfølgelig, og så lodde enten en lille guldknude, en perle eller noget fra en ørering, hvor jeg manglede makkeren, på.

Vi kiggede på de forskellige “halve” ting fra mit smykkeskrin, og det smukkeste ville helt klart være at bruge “stikkeren” fra en hænge-ørering, altså den, der sidder på øret med en stikker, der går gennem øreflippen. Og det var det, han gjorde, mens jeg undervejs så på, prøvede ringens str. og fulgte processen. Det var meget spændende! Som det ses på billedet, er denne “stikker” nærmest en lille krone, der omfatter en lille diamant. Stikkeren blev svejset fast i revnen, der hvor ringen blev skåret op, og derefter savet af og filet til.

Jeg synes, resultatet er blevet meget fint – let og smukt! Og det meste af navn og dato inden i ringen er stadig synligt.

Øreringen med stikkeren, der bærer den lille diamant, har jeg arvet fra min Moster, og der var kun den ene, så den har nu ligget i smykkeskrinet i 18 år. Det er da dejligt, at den nu har fået en funktion, så nu bærer jeg på min finger et sødt lille minde om både Søren og Moster!

På den anden hånds ringfinger har jeg i forvejen altid makkeren = min egen vielsesring + min Mormors ring, som Moster gav mig for 50 år siden på min bryllupsdag. “Ringen er sluttet”, kan man måske sige. 🙂

Og jeg er rigtig glad!