Det er så dejligt med samarbejde om puttetæpperne, det har jeg sagt tit – og nu igen! Her har Jette i Vordingborg syet en meget flot top (overside) til et puttetæppe med 2014-mønsteret “Syskrin” og en kreativ og anderledes måde at sy stolper imellem blokkene. Laila har quiltet et sødt blomstermotiv på long-arm-maskine, og jeg har syet kanter på. Det er blevet et flot tæppe, som når at komme med de 2 store stakke, jeg har samlet til at køre til Fjordmark med i næste uge.
Så er den UFO af bordet!