Jeg går og er lidt ked af det, fordi Koda, Diki’s far i forgårs fik en alvorlig diskusprolaps og måtte “vandre over regnbuen” – alt for tidligt, det er så synd! Han var en dejlig hund, og det kan jo ikke undgås, at man så tænker lidt over, hvad der kan gå hen og ske med min egen lille skat. Jeg har jo desværre prøvet det – 4 gange! – sidste gang for 2½ år siden. Og det er så svært, så jeg bliver meget berørt, og tænker med stor medfølelese på Inge Birthe, der havde Koda.

Men så…

..hjælper det at tage en hyggestund med Diki, give ham bad og børste ham igennem.

Jeg vil ikke påstå, at han synes, det er hyggeligt (se: halen hænger), men han bliver bedre og bedre til det – og bagefter er han meget glad og stolt! Og så får han jo nogle godbidder, både imens og efter!

Så nu er han fin, blød og lækker, når Christina skal passe ham, mens jeg er på strikkefestival!