Dejlig tur på Volden i dag sammen med Dikis bedste venner Bodil og BeBe og datteren. Lunt og alligevel lidt lumsk med en lidt kølig vind.
Der en dejlig hunde-legeplads, hvor de kan tumle sig..
..og vi mødte også et par små Chiwauwa’er, der ikke var helt modige ved de 3 “store” hunde, som heldigvis er absolut fredelige:
Især den yngste var meget nervøs..
..mens den ældste godt ville lege.
Diki er ikke fortrolig med en tunnel, som Bodil og BeBe, der går til agility.
Og som med alt nyt, skal han lokkes lidt, før han tør – men det lykkedes, og han kom igennem flere gange.
BeBe og Diki har det tilfælles, at de absolut ikke kan lide, når noget hænger fast i fanerne på deres bagben! Så det er lidt besværligt at skulle standse op og rense bagben på en efterårstur med visne blade! BeBe sætter sig ned på numsen og bliver siddende – og Diki sætter alle 4 stænger på jorden! Men han er dog ved at vænne sig, så mon ikke 9 mdr. gamle BeBe også gør det?
Efter turen fik vi dejlig hjemmebagt kanelsnegle-kage sammen med datterens familie, og så havde hun og jeg et spændende projekt med at vælge farver i garn til det sjal, hun vil strikke til mig “Christel Seyfarth”-like. Jeg tror, det bliver flot, og det er helt sikkert en god idé, at vi vælger mønster og farver i fællesskab, så hun kan lide at strikke det, og jeg kan lide at bruge det! Jeg glæder mig!