Sådan en hygge-middag i Fælleshuset har jeg altid strikketøjet med i tasken, og helst noget, jeg ikke skal kigge så meget på eller tælle! Det har folk, der kender mig, vænnet sig til, også mine naboer gennem det sidste år. Så når vi er færdige med at spise (og i går var jeg én af dem, der som “værter” tog af bordet, satte kaffekopper på osv), og får kaffe og småkager, så hiver jeg strikketøjet op. Det er meget forskelligt, hvor mange og hvor længe, vi bliver siddende, nogle går tidligt hjem, men nogle af os kan sagtens snakke til ved 23-tiden. Der er måske et par glas vin mere i flasken, og der er masser at snakke om.

I går var nyheden, at et af husene netop er solgt – det er dejligt. Beboeren kom på plejehjem for nogle måneder siden efter en hjerneblødning, og nu kommer der så en ny, det er jo altid spændende. Der har været 6 huse til salg, siden jeg flyttede ind for 1 år siden, og nu er der kun 1 ledigt.

Den nyeste nabo var med for første gang i går, og hun hyggede sig rigtig godt.

Så jeg kom et godt stykke mere på Möebius’en (denne farve er mere rigtig end den i går). “Nå hvad strikker du nu?” – ja, det var ikke så nemt at forklare, hvad en Möebius er! At wiren på den 120 cm lange rundpind går 2 gange rundt, at der ikke er en ret- eller vrangside, at det automatisk drejer sig, og at man strikke ud fra midten på ringen og ikke i én retning.

Men det er lækkert garn at strikke med, og nu “kører” det bare.