Nålepude Swap og blondekant på kongeriget

I dag er fristen for nålepude-swap’en på Quilteforum. Jeg har modtaget 10, det er spændende, om der er flere i posten. Så kommer det svære: jeg skal bytte rundt og sende tilbage.
Her er mit eget bidrag, som jeg syede i går aftes:

nalepude

Man kan jo selv vælge, hvilke side, der skal opad, det er jo nok denne, jeg har tænkt mig.

nalepude-bund

Men denne side er da også sød!

Designet er mit eget, stoffet fra HANNE’s – jeg faldt for det på vores udflugt til Faxe forleden dag! Vi har aftalt max. mål på nålepuderne, og dem har jeg fulgt, idet den er 12 cm i diameter og 5 cm høj.

Men ellers strikker jeg på “Det halve kongerige” – det var godt, jeg fik et diagram, nu har jeg ikke noget besvær med yderblonden. Det er en skøn farve, det håndfarvede garn har – Dream in Color fra Markno, og nu er jeg halvvejs med blonden.

kongerige

En tanke om "Nålepude Swap og blondekant på kongeriget"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *