Min svigerdatter nyder helt åbenlyst at sige: “God tur hjem – den lange vej!”, når Diki og jeg kører hjem efter en hurtigt improviseret hygge-aften, med tanke på, at for 1 år siden havde jeg 3/4 times køretur hjem, og nu er det bare 5 minutter. Og vi behøver ikke forberedelser til f.eks. at holde Mortens aften som i aften. Det var lige noget, vi besluttede i går, som en slags sammenskudsgilde. Hun havde vundet en stor and til banko, og jeg lovede at sørge for kartofler, så de bare skulle brunes. Hun var jo på arbejde i dag, så skulle hun bare sætte anden i ovnen, når hun kom hjem.

Diki nyder også, at der er så kort til familien, og børnene elsker at lege med ham – ja, deres Far livede også helt op, efter at han har haft et par slemme dage med smerter, fordi han har glemt at passe på sig selv og sin dårlige hofte, og derfor har ligget i sengen. Han fløjtede straks Diki ind i soveværelset, og Diki springer straks op i favnen på ham.

Jeg er så stop mæt nu af andesteg, og Diki er langt væk i sin sækkestol, så nu er der afslapning og lidt strik.