Til lykke med fødselsdagen Helle!
Om et par timer er det 43 år siden, at jeg blev Mor for første gang! Det er bare ikke til at forstå, som tiden er gået.
Jeg sov ikke den nat. Fødslen gik usædvanligt nemt og præcis til termin, men adrenalinen pumpede vist i kroppen, og jeg lå bare der i sengen på gangen på Dr. Ingrids Sanatorium i Godthåb / Nuuk og kunne bare kigge på dig og undre mig – for jeg havde fået en datter! Det var jeg ikke forberedt på, jeg havde jo haft masser af spejderdrenge, dem kunne jeg tumle, men en pige?
Men så fandt jeg papir og pen og skrev et langt brev til de nybagte Mormorog Morfar hjemme i DK, vi kunne jo ikke ringe, kun telegrafere, og det gjorde din Far næste morgen, hvorefter det lykkedes for begge familier at sende friske blomster med fly, hvilket var helt nyt og usædvanligt. Og de nåede frem i fin stand, utroligt heldigt, for umiddelbart efter lukkede al flytrafik ned i 6 dages snestorm! Var det ikke i går?
Hav en rigtig god dag med din lille familie!
hej
Tillykke med jeres flotte datter.
Hilsen Hanne
Kære Hanne.
Til lykke med Helles fødselsdag. Det er vel et af “dine” strikkede tørklæder, Helle har på. Tak fordi du har sat ko-billedet på “kludekoner”.
Knus fra Kirsten.
til lykke til både mor og datter, og jeg siger det igen, hvor er hun smuk din datter!
kh.fra Island
Frida
Tillykke med din flotte datters fødselsdag.
Du valgte også et smukt navn til hende *ss*
Knus fra Helle
Tusind tak for hilsenen, og søde kommentarer.
Kender godt det, med at en fødselsdag kan sætte gang i tilbageblikket og undren over hvor tiden dog er blevet af.
Det har været en rigtig dejligt dag, også uden det halve kongerige…
Mand og børn har fejret mig på en måde man ikke skulle tro muligt på en “flad” onsdag. Vi er lige kommet hjem fra overraskelsesmiddag på spansk tapas-restaurant hvor han så oveni havde inviteret en kær, tidligere arbejdskollega.
Fantastisk aften… dejligt.