Al det hemmelighedskræmmeri er nu udløst!
Ældstesønnen havde arrangeret et “Surprise-selskab” for sin hustru gennem 20 år i går aftes. Det var virkelig morsomt – og virkelig en overraskelse – som mange har kendt til og ikke en eneste har talt over sig – det ku’ jeg ellers nemt komme til!
Og det indebar mange forskellige ting: planlægning, indkøb, aftaler, afhentninger ved tog, indkvartering osv. Alt klappede!
Svigerdatteren vidste kun, at de havde inviteret børnene og mig ud at spise på Asian Restaurant i Fredericia kl. 18.
Der sad de 4 og ventede, da jeg ankom efter at have modtaget “Tante Gurli” og indkvarteret hende derhjemme, og kusinen fra København ved toget. 20-års-bruden gjorde store, glade øjne, da hun fik øje på dem, og vi blev bænket. Derefter myldrede det ind med andre familiemedlemmer og venner af både 20-års-bruden:
og -gommen:
Alle morede sig kosteligt!
Og så handlede det ellers om den lækre mad, ..
…som ikke mindst den yngre generation tog godt fra!
Der var flere overraskelser! Pludselig lå der en lille pakke foran 20-års-bruden: Et bedårende sæt bestående af hjerter i rød- og hvidguld med bittesmå diamanter, 2 til ørerne og 1 i en fin hvidguld-halskæde. Den fik lov at afløse den guldkæde med vedhæng, som hun fik i morgengave for 20 år siden og stort set har båret altid siden!
Senere – hjemme i privaten – blev der pakket masser af skønne blomsterbuketter op, og æsker med vin, chokolade mm, sengelinned og andre fine ting. Der var noget for begge jubilarerne,
Imens blev alle beværtet med lækkerier:
..og der blev hygget!
Det var en fantastisk aften – og endnu engang: Til lykke med de 20 år! I er et dejligt par, og hvor er det godt at opleve, at I har det godt sammen og holder ud i medgang, men sandelig også i modgang!