Hovsa – det er bare lige til øllet, at det røde stof rækker til de yderste lapper
Jeg har været forudseende nok til at skære bagsidestof og kanter til, kan jeg se (det er jo et par år siden!), men de små stykker, der var tilbage derudover rækker kun med det yderste af neglene til endestykkerne. Det ser ud til at gå! Ellers var jeg jo på den.
Jeg fik lige pakket den pakke, jeg skal have med til juleafslutning i Lillebælt Quilterne i aften, med en lille (gerne hjemmelavet) gave!
Og min søde, nemme hund! Ja, bare han kan være nær mig, så har han en engels tålmodighed! Han følger mig, hvis jeg går ind i stuen eller køkkenet, men han forlanger ikke meget af mig! Om lidt skal vi ud og gå tur, mens det er lyst endnu.
I morges var det glat, da vi gik morgenluftetur kl. 7, så jeg fandt støvlerne frem for første gang, så husker jeg mig selv på at gå midt på foden med ikke for lange skridt – det lærte jeg i Grønland!