Vi måtte vende om, Diki og jeg, og kun gå halvvejen af vores morgentur – det var godt nok for skrapt for os begge 2! Det er godt, jeg har en dejlig varm frakke med stor hætte – så jeg næsten ikke kan se ud under den – men i modvind piskede regnen så hårdt ind i ansigtet, og Diki rystede og skuttede sig helt vildt – så det ville vi ikke finde os i!
Nu er vi hjemme i varmen, Diki er blevet grundigt frotteret, og frakken hænger og drypper af i badeværelset!
God lørdag – lad os håbe, den bliver bedre!
Diki minder mig om Rose, den Briard jeg havde tilbage i 90’erne. Her er dog en forskellighed – Rose stillede sig op med snuden op mod vinden, og hun elskede det – især når der var snestorm 🙂
Velkommen på bloggen, Janne! Diki kan også godt lide blæst og er normalt helt lige glad med regn, men dette var for voldsomt!