Intet billede i dette indlæg! For jeg syr på en hemmelighed – nemlig nogle blokke med det nye puttetæppe-mønster for 2015.
Vi skal jo have noget at vise frem, når det bliver præsenteret efter 1. februar.
Det er altid spændende, først at vælge mønsteret, dernæst at tegne det til trykning og endelig – og vigtigst – at se, om det falder i smag hos alle dem, der er med i Projekt Puttetæpper.
Man kan jo sagtens sy tæpper efter eget valg af mønster, men der er mange, der “kun” syr efter årsmønsteret og sender blokkene til os, hvor de så bliver syet sammen og quiltet til tæpper.