Så gik der lige en time med en hyggelig snak mellem 2 gamle naboer, der begge hostede og harkede pga. forkølelse! Men det gik alligevel!

Efter 34 års hyggeligt naboskab trænger man til at holde forbindelsen ved lige, når nu jeg er flyttet. Men nogen gange glemmer man at få ringet op!

Nu var der lige en anledning – nemlig et læserbrev med afsender på min gamle adresse! Indholdet fortalte en sygehistorie, hvor patienten måtte køre 25 km og hjem igen med 40.5 i temperatur for at få konstateret en lungebetændelse, som vagtlægen ikke ville komme til. Det var jo træls!

Men så kom jeg til at tænke på, at vi var i samme situation på samme adresse, da Søren fik dobbeltsidig lungebetændelse og måtte holde sengen nytårsaften, mens alle naboerne fejrede overgangen til år 2000 ved et sammenskudsgilde i vores spisestue! Nytårsmorgen måtte jeg tilkalde vagtlæge til ham, og der skulle hentes medicin på apoteket, som jo havde lukket, så det var på vagt-apoteket 25 km borte.

Så er det godt at have gode naboer og venner: den ene nabo var klar til at køre for at hente medicinen, men den anden nabo, som arbejdede på det lokale apotek, ringede til sin chef og fik lov at hente det der, selv om der var lukket.

Det minde fik mig til at løfte røret, og så fik vi en god snak om de mange års gode naboskab, vores børn og alt muligt andet – selv om vi altså begge var meget forkølede og hostede på skift! Det var hyggeligt!