Ahh! Det hjælper på humøret – når nu vejret skal være så deprimerende – at unde sig selv en masse forkælelse:
Massage i 1½ time – og den er grundig, det hele bliver arbejdet igennem, og især “knuderne” i nakke, skuldre og ryg, de ømme lægge får også en ordentlig tur!
Og nu i eftermiddag en klipning af det tynde hår! Det ser simpelthen meget pænere ud, når det er kortklippet, og rigtig pænt fønnet – det er snart helt sølvfarvet! Undtagen nederst i nakken, hvor det mærkværdigvis bliver ved med at være mørkeblond! Det ser ud som om, det er farvet – men det er smart, siger frisøren – og helt af sig selv.
Diki er med hos frisøren, han er så sød. Lægger sig pænt ved siden af stolen og ligger bare og holder øje med alting, men siger ikke en lyd. Så får han også en lille oplevelse.
Så nu kan jeg fortsætte med at sy mine Ditzy Donuts blokke sammen, jeg tror, det bliver rigtig flot.
Vi skal snart til at gætte på, hvor mange årsblokke, vi får ind for 2014. Typisk kommer der mange her inden 31. januar, så der tegner sig et billede – men hvis vi skal lave gættekonkurrence igen på Projekt Puttetæppers hjemmeside, skal jeg jo ikke røbe noget. Det er spændende.