Det er sådan,  ulykker sker i trafikken: Uopmærksomhed!

På vej til Brugsen stod Diki og jeg stille ved fodgængerovergangen i rundkørslen og ventede på en stor personbil. Den stoppede og holdt stille, og så gik vi ud – MEN i samme øjeblik, som jeg var et skridt ude i fodgængerfeltet og Diki 2 skridt, kørte bilen frem! Det var tæt på, og selv om den kørte stille og roligt, var den alligevel så tæt på, at Diki var meget tæt på det ene forhjul! Jeg hev i snoren, og chaufføren stod på bremsen, så bilen stoppede få cm fra os. Vi blev vist lige chokerede, både hun og jeg, hun løftede armene og jeg råbte: du holdt stille!!

Hun havde haft sin fokus på nogle drenge, der var på vej på cykler rundt i rundkørslen og havde slet ikke set mig, selv om jeg stod 1 meter fra hende!

Da jeg kom over på Brugsens P-plads, var hun ved at parkere og stod ud og gav mig en undskyldning. Ganske rigtigt – som jeg havde gættet, havde hun holdt øje med drengene for at se, om de skulle dreje af eller kørte rundt og dermed på tværs af hende, og derfor havde hun ikke set mig. Men hun var ganske klar over sin fejl, og hun var ked af det!

Jeg plejer at have øjenkontakt i sådan en situation, det glemmer jeg ikke en anden gang.

PUH HA! Det fik virkelige koldsveden frem, og jeg rystede lidt i knæene på vej hjem. Jeg var simpelthen nødt til at skifte bluse og drikke et glas juice, det er min diabetes, der rør på sig i sådan en situation på tom mave.