Jeg viste i forgårs nogle meget flotte toppe, som vi har fået til Projekt Puttetæpper.

De 4 toppe, som mangler at blive monteret og quiltet og altså ikke har noget bagsidestof endnu, så så fantastiske ud på bagsiden, at jeg var nødt til at finde ud af, hvorfor de var så specielle.

Her ses lidt af 3 af tæpperne fra bagsiden:

Det ser næsten pelsagtigt ud – og meget sjovt, fordi man tydeligt kan se mønsteret, men i stedet for pæne, glatte firkanter, ser man strittende stof-flige!

F.eks. de 2, der er magen til det færdige tæppe:

Bagsiden af toppene, med de kun 2 x 2 cm store firkanter, ser tæt på således ud:

Og her:

..fra bagsiden:

Og dette:

..ser sådan ud på bagsiden:

Det er virkelig spændende – og i virkeligheden er det kun et spørgsmål om teknik, når man rier ! Annette, som har syet tæpperne, rier nemlig ikke hjørnerne ned, men lader dem  være frie, og derved kommer den sjove virkning, som jo (desværre) vil blive skjulet, når de bliver dækket af mellemfor og bagsidestof.

Der er én stor fordel: når man har quiltet tæppe og syr kanter på, skal man ikke slås med yderkanter, der er mere eller mindre syet fast, der hvor de har været bukket om papper.

Jeg glæder mig meget til at se de færdige tæpper.