Hurtig levering fra Garnudsalg.dk: bestilt i går eftermiddags – modtaget i dag!
Jeg har “fået lov” at strikke en “Abelone” til en ung dame, jeg kender godt! Hun er temmelig kritisk og har sine egne idéer mht mode, farver osv – som alle kvinder, ikke mindst teenagere! Så det går ikke bare at strikke noget, som jeg synes, er smart. Det, synes hun (også), at Abelone er – i ensfarvet grå med et lille stænk dueblå.
Jeg tror, Abelone er rigtig lækker, så jeg bestilte mønster og garn – mønsteret kom få øjeblikket senere som pdf-fil til at downloade, og garnet kom med GLS allerede i dag, så jeg kunne hente det i kiosken i Superbrugsen.
Da jeg var ved at lave bestillingen og kom til at godkende beløbet, var jeg heldigvis lidt vågen. Beløbet var så tæt på gratis fragt, at jeg lige så godt kunne bestille en “Garnblomst” og få gratis fragt, så fik jeg da mere for pengene!