Forskel på hånd- og maskinsyning

Jeg syr mere og mere på symaskine, men jeg hygger mig mest med håndsyning i min stol!

Hidtil har det været sjældent, jeg syede puttetæppe-blokke efter årsmønster, det har mest være håndsyning og så montering/sammensyning på maskine og quiltning på maskine.

håndsyning

Jeg har syet en masse blokke efter det nye mønster 2015 “Møllesti” til et puttetæppe i blå farver, og mangler kun nogle få for at der er nok til et tæppe. Så da jeg gerne vil have det færdigt til at vise frem, syede jeg 4 blokke på maskine:

maskinsyning

Altså! Jeg kan sy 4 blokke på mindre tid end jeg kan sy én i hånden – og der er altså også en vis tilfredsstillelse i at skære og sy, skære til og passe sammen – og det bliver flot! Nu ligger de klar til den sidste sammensyning.

Der er i virkeligheden lidt dovenskab i at sy blokkene i hånden (over pap): det bliver meget præcist, selv om jeg ikke har gjort mig umage med at skære nøjagtigt og holde et sømrum.

Det er jeg jo nødt til med det maskinsyede, og det kan man godt blive lidt selvtilfreds med, når det lykkes!

Men det er altså også et rigtig godt mønster til både maskinsyning og håndsyning – og til rester! Det er vigtigt. Og jeg er sikker på, at det også er disse kriterier, der har været årsag til, at vi igen sætter rekord i antal modtagne blokke for 2014 – vi nærmer os 4000, det er næsten ikke til at fatte!

3 tanker om "Forskel på hånd- og maskinsyning"

  1. Det ene af møllehjulene vender omvendt af de andre 3, men det er måske med vilje? Kh og god aften fra Inge-Lise

    • Tak Inge-Lise – nej det er en fejl, som jeg ikke havde set, men det ville jeg komme til, når de skal sys sammen! Så: pil-op-og-sy-baglæns! – eller: “ingen andre end Gud er ufejlbarlig!” – jeg venter lige og ser, hvordan det ser ud, før jeg piller op.

  2. Hej Hanne. Du har helt ret og sådan gør jeg også selv – men vidste ikke helt hvor meget du går op i sådan noget 😉 Kh Inge-Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *