Jeg havde et stævnemøde i dag i Patchworkkælderen i Kolding, hvor jeg mødtes med Birgith og Bodil. Birgith har syet det smukke tæppe, som er solgt til fordel for Julemærkefonden. Det skal jeg sende til Julemærkefonden, som afregner med kunden.
Og Birgith havde også 2 færdige puttetæpper med til mig (som ikke er fotograferet endnu), ligesom hun havde nye tæpper med til Bodil fra BeoBeo, som quilter for hende.
Bodil har quiltet nogle meget flotte tæpper for Kirsten og Ilse, som de skal bruge til udstilling i Kunstgården i Skovby v/Bogense 21. marts – 17. maj – den skal jeg nok komme tilbage til, for det bliver – igen – en fantastisk udstilling.
Jeg fik lov at tage nogle “smug-kig” på et af tæpperne, der har den mest eventyrlige quiltning!
Ilse har syet med Kirstens stoffer i friske farver, og Bodil har quiltet….
..de smukkeste mønstre – se godt efter, og se de fine, lige linier i det røde stof, og “bladene” i de grønne og lyse.
Her – på bagsiden – kan man rigtig se det.
Det er alt sammen quiltet på en long-arm-quiltemaskine. Bodil er virkelig en mester!
Hej Hanne.
Det er super flot.
Kh fra Laila
Hvor ER det flot! I bliver da allesammen også bare bedre og bedre og dygtigere og dygtigere!!
Hatten af for Jer allesammen!!
Hanne i CH
Tak Hanne i CH – vi er også rigtig godt tilfreds! Dygtige tæppetanter!