…at komme hjem til en glad lille hund – altid glad – altid stormende velkomst – aldrig en bebrejdelse, når han har været alene hjemme!

Og så vidste han ikke engang, at jeg havde en “doggy-bag” med hjem til ham denne gang. Endda så stor, at jeg har delt den i flere.

Jeg har nemlig været fint ude at spise, inviteret af en god gammel veninde, der bliver 80 år i dag. Så vi var 6 gamle selskabspapegøjer med stokke og kørestol – et muntert sluttet selskab på Postgården, hvor vi fik en god gammeldags middag med løgsuppe, wienerschnitzler og kaffe med en kæmpestor, lækker lagkage. Gode vine og munter, hjælpsom betjening, hvad kan man forlange mere? Det var meget hyggeligt.

Og schnitzlerne var ikke bare varme og møre med veltilberedt tilbehør – de var også så store, at de 4 kvindelige deltagere ikke kunne spise op. Og da ingen af de andre har hund, fik jeg resterne pakket ind og med hjem til Diki, som nu har spist den første portion.