Vi fik en dejlig donation af stoffer, da Lene lukkede Patchworkværkstedet i Taulov for at gå på pension. Bl.a. en stor stak fine firkanter 15 x15 cm i pink.
Så selv om vi i øjeblikket opfordrer til at sy flere drengetæpper, skal de jo også bruges.
Jeg vil helst ikke skære i dem, men vil bruge dem, som de er – hvordan?
Jeg improviserer. Først syede jeg dem sammen 2 + 2 i 4-blokke og tænkte på at sy dem sammen med stolper imellem.
Jeg har en plan om at montere tæppet med Quilt-as-you-go, så der skal smalle lukkestrimler imellem blokkene.
Men det bliver for “fesent”. Så…
..her er den løsning, jeg kom frem til. Og så med smalle mørk pink lukkestrimler imellem de store blokke, som skal quiltes før monteringen.
Men jeg er ikke helt færdig med at beslutte mig. Det flotte limegrønne stof har jeg ikke nok af – men det har jeg sikret mig, at HANNE’s har med til mig i morgen, når hun kommer til Brædstrup.
Men måske skal trekanterne i hver anden blok være råhvide? Jeg prøver mig frem.
Hej Hanne. Det ser godt ud med lime, man bliver helt glad af at se det.
Kh fra Laila