Quilt-as-you-go workshop

Jeg besøger Vitus Bering Quilterne i Horsens i aften for at holde en workshop med “Fix & færdig” / Quilt-as-you-go teknikken – noget der har været aftalt i et år, så jeg vidste ikke, at det var aftenen før Haandarbejdsmessen i Lillebælthallerne. Og jeg vil gerne være godt forberedt, så jeg har lidt travlt i dag.

Jeg vil helst have både noget færdigt og noget, der er under udarbejdelse, til demonstration. Så jeg startede med nogle store blokke forleden.

Og i går fik jeg fat i det limegrønne stof, jeg manglede, så nu..

quilt as you go 1

blev blokkene færdige, quiltede, renskårne og med strimler til samling klar, så det kan ses, hvordan, man gør.

quilt as you go 2

Og selvfølgelig også nogle rækker blokke syet sammen med strimler, så de nu kan samles på den anden led.

Jeg håber, de synes, det er sjovt at samle en quilt på denne måde.

3 tanker om "Quilt-as-you-go workshop"

  1. Hej Hanne.
    Jeg har gennem flere år haft fornøjelsen af at følge dig men er desværre ikke med mere, efter at du havde vrøvl med din blog og nu kan jeg ikke finde ud af at komme på igen, kan du hjælpe mig??
    MVH Mette i Spanien

  2. Hej Mette i Spanien!
    Jeg tror, du mener, at det var min hjemmeside “Hannes pattchwork gallery / Kludekoner.dk, der har være problemer med?
    Bloggen er jo den, du skriver på her.
    Der skal nok komme nyhedsbreve igen, det forsikrer min webmaster mig om, han skal bare være helt sikker på, at der ikke sker “ulykker” igen
    Men indtil da er det meget nemt:
    Du går ind på adressen http://www.kludekoner.dk så kan du kigge hver dag, især nemt, hvis du sætter den under dine “foretrukne”. Der kommer ikke nyt billede hver dag – men næsten. God fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *