Hold da op, hvor er jeg træt i dag – jeg skal virkelig holde tungen lige i munden, nu hvor jeg sætter billeder ind af tæpper, vi har modtaget til Projekt Puttetæpper.
Og de er så fine, så jeg skal selvfølgelig sætte rigtige afsendere på!
Det er godt, at messen ikke er på 1 dag mere!
Så i dag er der udpakning af det, jeg ikke nåede i går. Og så er jeg ved at kigge på en masse søde små blokke med 3 x 3 cm firkanter, som skal blive til blokke i flere tæpper, det kan der blive mange søde modeller af, f.eks. som disse, som vi modtog i går:
De er alle 3 syet af elever på et kursus hos Lone Olesen, Odense, og det er jo sjovt at se, at grundfiguren er 16 små firkanter af alle mulige restestoffer, men blokkene er sat sammen på forskellige måder.
Jeg er meget inspireret af disse 3 tæpper, men tænker i første omgang at sy et tæppe efter denne model, som var vores puttetæppemønster i 2008:
Vi kaldte mønsteret “Emmas blomster”, og der er grundfiguren også de 16 små firkanter, der også i denne udgave kan sættes sammen på mange kreative måder, f.eks.:
Alle er puttetæpper fra 2008.
Her er 4 blokke sat sammen:
Mønsteret, som egentlig hedder “Nosegay” kan findes HER.
Skønt mønster!