Hold da helt op, en dag! Styregruppen i Projekt Puttetæpper havde en vellykket arbejdsdag hos Birgith i Hejnsvig, hvor tæppetante-træf i juni blev forberedt.
Alt det stof og mellemfor, som vi er blevet doneret fra forskellige steder + det vi har købt for sponsorpenge, blev gennemgået, sorteret og skåret op i passende stykker, så det kan deles ud til de tæppe- og monteringstanter, der deltager i Tæppetante-træf i juni.
Der er stort og småt, påbegyndte tæpper og masser af fine patchworkstoffer og bagsidestoffer.
Det var næsten uoverskueligt – men ved en fælles arbejdsindsats blev det hele pakket pænt i kasser og sække, som fyldte 3 store bure, der nu bare venter på at blive delt ud!
Der var de smukkeste stoffer i metervis, Fat Quarters og bitte små firkanter riet om pap, som blev sorteret, og kæmpestore ruller med ensfarvede stoffer til bagsider. Sikke en fest, der bliver den dag!
Jeg glæder mig helt vildt!
Hej Hanne.
Hold da op sikke en stak i har fået. Der kan da blive mange tæpper af det.
Kh fra Laila