Tak skattefar!

Penge tilbage fra SKAT – hvad skal man bruge dem til?

christina watch

Jeg trængte til et nyt ur. Det gamle fine guldur, som jeg fik for mange år siden af Søren, er blevet meget ridset og utydeligt i glasset, og det er også temmelig lille, og det skal have nyt batteri, men er meget svært at skifte batteri på. Så jeg har brugt et stort “Flora Danica” ur (som jeg har fået fra et ugeblad!) i et stykke tid – men det er for stort, og remmen kører rundt på armen af mig, det er irriterende!

Så nu skulle det være. Og jeg var med ældstesønnen ude og købe julegave til svigerdatteren – et Christina Watch – smart med læderrem m/charms flere gange rundt om armen, det var ikke sådan et, jeg ville have, jeg har i forvejen et tilsvarende læderarmbånd med charms, og det er nok! Men jeg så jo de flotte ure i forskellige udgaver og mente, at der måtte være et, jeg kunne lide.

christina watch 2Det var der! Med lænke af stål + forgyldt stål, og med små diamanter i stedet for tal. Meget enkelt, ikke så kraftigt som de fleste andre i denne størrelse.

Der skulle tages 5 led af lænken, for at det sad godt, men der er god service hos Anne Vibeke Rossing i Fredericia, så det blev ordnet på stedet.

Man skal være god ved sig selv!

3 tanker om "Tak skattefar!"

  1. TILLYKKE MED URET, KÆRE HANNE – DET ER FLOT – OG SOM DU SKRIVER ENKELT, MEN STENENE GØR DET DISKRET ELEGANT.
    FIK OGSÅ LIDT FRA SKATTEFAR, SÅ JEG KØBTE LÆNGE ØNSKET LÆDERTASKE FRA GABS, DA DER NU VAR 300 KR RABAT. JA, MAN SKAL VÆRE GOD VED SIG SELV, SÅ DET SLUTTEDE IKKE DER. VANDT PULJEN PÅ 1000 KR I HENDES VERDEN – UGEBLADETS KRYDS OG TVÆRS, DER NU KUN HAR EEN PRÆMIE I STEDET FLERE SMÅ. COOP HAR ET PAR MÅNEDER HAFT TILBUD PÅ DERES BØRGE MOGENSEN GYNGESTOL, OG JEG HAVDE FORELSKET MIG I DEN ROSA, DER PASSER TIL MINE TING – OPRINDELIG PRIS KR 300,-, RABAT 1000,-, OG MED 1000,- KR I GEVINST, KOMMER JEG SELV KUN AF MED 1000 KR, SÅ FØLER MAN, MAN ER HELDIG.
    GODE HILSENER FRA DIANA

    • Til lykke med det, Diana! Jeg har godt set den gyngestol, jeg havde en noget lignende (ikke Børge Mogensen), det var den, jeg sad bedst i, når jeg var gravid! Men den gik tabt engang, det er en helt anden historie, den dukkede aldrig op igen. Men nu har jeg min gode Otium stol, som er lavet efter mine mål, den er jeg glad for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *