..da Christian ringede kl 7 for at spørge, om jeg kunne hjælpe ham!

Jeg var lige akkurat stået ud af sengen (han spurgte pænt, om jeg var stået op, den søde dreng!) og var på vej på badeværelset – og jeg forstod overhovedet ikke, hvad han spurgte om. Jeg var nok ikke helt vågen, og Christian er ret omstændelig i sine forklaringer 😉 Så jeg måtte bede ham gentage. Han skulle på gymnasiet med en hel del remedier, som han ikke kunne have på cyklen – bl.a. en kasse (tomme!) ølflasker, viste det sig, som skulle bruges i et fysikforsøg, hans far skulle køre lillesøster til en undersøgelse i Kolding, og ingen  kammerater kunne hjælpe.

Selvfølgelig kunne Farmor hjælpe, om end fristen var lidt kort! Jeg skulle jo lige i tøjet, så måtte Diki tisse i haven i første omgang og morgenturen vente. Og så fik han til gengæld lov at komme med.

Men det viste sig, at jeg først skulle skrabe bilen for is! Det var ikke helt uventet, for jeg havde lyttet til vejrudsigten, som varslede muligt frostvejr i nat, og jeg havde derfor heldigvis trukket Kamelia’en og nogle krukker med nyplantede sommerblomster ind under udhænget. Jeg håber, det har reddet dem.

Det er det gode ved, at vi bor så tæt på hinanden – det er nemt at give hinanden en hjælpende hånd. I morgen kommer Christian og skifter mine vinterdæk – hvis det da ikke bliver snevejr forinden?