Ka’ sæl’ !!!

PUH HA! Det var drøjt – men tilfredsstillende!

Jeg har kørt 2 x 80 liter sphagnum ind fra bilen – jeg kan ikke løfte dem og måtte have hjælp i butikken til at få dem ud i bilen – men det skulle være i dag, inden al den regn kommer, som de snakker om.

Ham, der hjælper mig i haven engang imellem, er kommet til skade og kan ikke klare fysisk arbejde i et stykke tid, de store drenge har for travlt med hver deres – så nu tog jeg fat selv.

Det skulle jo gerne gøre gavn under rhododendronerne nu, og hvis det ikke blev spredt nu, skulle jeg vande en hel masse.

Så jeg brugte Sørens sækkevogn og væltede en sæk ad gangen ned fra bagagerummet, som heldigvis pga hund ikke er dybt. Og så kørte jeg den ene gennem huset og om i baghaven, hvor jeg lagde den imellem buskene og skar hul på den, så kunne jeg få det ud og sprede det! Det gik faktisk nemt. Den anden sæk tømte jeg halvt på samme måde i forhaven og kørte resten om i baghaven, hvor 1/4 er lagt under den sidste rhododendron, og den sidste 1/4 skal gemmes, til jeg får gravet et stort hul til en magnolia.

forhave

Når jeg kan slæbe alt det sphagnum, kan jeg også grave det hul! Men ikke i dag.

Så nu er jeg spændt på, hvor meget regn, der faktisk kommer – der snakkes om skybrud!

Man kan mere, end man tror! Men når jeg nu har støvsuget skidtet, der uundgåeligt fulgte med gennem huset, så skal jeg nok lige hvile ryggen 😉

Og se så lige her – jeg fik ret, nu er der 3 æg:

rede dag 3

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *