Jeg har haft besøg af en journalist fra vores lokale Elbo-bladet i dag.
De vil gerne skrive om puttetæpperne i forbindelse med, at der køres en kampagne for at støtte den indsamling, der er i gang for at få et julemærkehjem i “trekant-området”.
Det var både hyggeligt og sjovt, og jeg er jo ikke ked af at fortælle om vores dejlige projekt, så hun fik hele historien, forklaring på, hvordan det fungerer, og hun så nogle af de tæpper, der ligger her og venter på aflevering. Der blev også taget billeder.
Og sørme, om ikke hun også kommer til Åbent Hus på Depotgården på søndag, hvor Laila har gjort klar til at quilte et stort (og flot) puttetæppe på long-arm-maskinen, som jeg selvfølgelig også fortalte hende om. Den er jo unik i frivillig sammenhæng.
Så jeg håber, at der kommer en god artikel ud af det. Vi havde det i hvert fald sjovt undervejs i de 2½ time, hun var her.
Stort tillykke med jeres puttetaeppe projekt. Det er virkelig flot, saa meget det er vokset, og saa mange flittige og velmenende damer, der har involveret sig i projektet paa faktisk ganske faa aar.
I “gamle dage” husker jeg julemaerkehjem som steder hvor f.eks. fattige Koebenhavnerboern kunne faa frisk luft og lidt mere sul paa kroppen. Nu om dage lyder det til at de fleste af de boern der faar chancen for et ophold paa et julemaerkehjem har problemer med mobning, manglende selvvaerd og overvaegt. Ja, saadan har tiden og kulturen forandret sig, Det er godt at vide, at I er flere og flere der taenker paa dem, der mangler noget, hvadenten det nu er penge eller andre af de essentielle vaerdier, og giver den haand I kan give, for at goere godt.
Det er flot at folk i trekantsomraadet gaar sammen om at skaffe penge til et nyt julemaerkehjem. Der skal “knofedt” til for at skaffe 30,000,000 kr. Hatten af for det !
Ja, det rigtigt huske, Gitte. Da Julemærkehjemmet Fjordmark havde 70 år jubilæum for 6 år siden, var der en meget gammel dame, som holdt et meget spændende og underholdende foredrag, hvor hun fortalte om sin familie, hvor alle de mange børn havde været på julemærkehjem i 20’erne for at blive fedet op. Og hun havde senere været så heldig selv at få arbejde som husassistent samme sted.
Vi får igen og igen at vide fra f.eks. personalet eller påreørende, hvor meget det betyder for et barns liv, at de får hjælp med deres problemer og at det kan ændre deres liv totalt, at de har haft det ophold.
Men der er lang venteliste, så det er dejligt, at der nu kommer mindst 1 (i Roskilde, hvor der er doneret både hus, renovering og drift) og forhåbentlig 2 (Kolding) nye hjem.
Og så må vi håber, der er endnu flere, der vil være med til at sy tæpper!