Hoold nu lige op, hvor havde vi travlt på Quiltefestivalens 1. dag! Helt i modsætning til sidste år, hvor vi følte, at vi var gemt lidt væk og ikke blev fundet af andre end tæppetanterne, som vidste, at vi var der.

For os handler det jo om at puttetæpperne bliver set, så vi kan sælge vores årsmønster og få syet nogle flere tæpper!

Jeg ved ikke, hvad der er sket, men i hvert var der allerede få minutter efter åbning trængsel i det rum, vi delte med andre “ikke-butikker” og velgørende grupper. Det var der sandt at sige overalt, det forlød, at det var næsten umuligt at komme igennem på gangarealet uden for.

Og lige fra starten kom der tæppetanter med masser af tæpper, UFO’er og syede blokke, og vi solgte også mønstre.

Og ikke mindst snakkede vi med en masse søde patchworkere – kendte og ukendte – det er altid hyggeligt.

Alt det, vi modtager, skal jo også ordnes, pakkes og fordeles: hvad skal der ske med dette og hint, så der var virkelig drøn på hele tiden.

Derfor har jeg kun ganske hurtigt gået igennem butiksområdet, og meget flygtigt igennem udstillingen, der er meget, meget flot i år, hvor sønderjyske quiltere og svenske quiltere udstiller. Det SKAL jeg se (og fotografere) i morgen, for jeg så i glimt nogle helt fantastiske tæpper med meget smukke quiltninger.

Men i dag var det altså hårdt arbejde – dog i en munter stemning, for vi har det godt sammen.

Nu har jeg fået redigeret billederne fra i dag, og her er de 19 puttetæpper, som vi modtog i dag. Alle meget flotte!

Hvor mange mon der kommer i morgen ? Gad vide, om mine fødder holder til det?

Selv om de var ømme, var det første, jeg gjorde, da jeg kom hjem (efter velkomstceremonien) var at gå en god tur med Diki i det gode vejr. Men så skulle der også sættes både grøn-skrald-spand og genbrugs-sække ud hos både naboen, der er ude at rejse, og mig selv, så det er klar til de 2 biler, der henter i morgen.

Så det blev lidt sent, inden vi fik noget at spise. Det hjælper ikke bare at give Diki foder – han spiser ikke, før jeg også gør det!