Det var ellers noget af et puslespil at få behandlet billederne af de 33 puttetæpper fra i går, ikke mindst at sætte de rigtige navne på til brug for Projekt Puttetæppers egen hjemmeside. De er fotograferet lidt tilfældigt, samtidig med at vi pakkede sammen i går, og der blev også lavet en nøjagtig liste, så jeg kunne få det til at passe i rækkefølgen – men så var der alligevel et for lidt, da jeg var færdig med at redigere! Så jeg måtte lave tjek for at finde ud af, hvilket det var. Ja, det er nok svært at forklare for dem, der ikke kender mit system, men billederne ligger i 2 forskellige mapper på pc’en, så jeg kan ikke bare “krydse af”, men skifte mellem mapperne, indtil jeg fandt det, der manglede! Det var 1 af 12, som den samme tæppetante har syet, måske derfor, at jeg ikke fået dem alle med. Det lykkedes, og her er de alle uden navne – de bliver nærmere beskrevet med navne på www.puttetaepper.dk lige om lidt!
Men flotte det er de alle sammen! Det er fantastiske gaver at give børnene!