Flotte farver på Rhododendron

Jeg fryder mig virkelig – igen – over de smukke Rhododendron, jeg har i haven, og som blomstrer lige nu

rhododendron 1

Og især er jeg glad, fordi det er en af 2, som jeg fik flyttet med mig fra Brædstrup.

rhododendron 1 detail

For mig er det noget særligt, dels fordi jeg synes, den har en ualmindelig smuk farve, der bliver lysere og sartere, efterhånden, som blomsterne folder sig ud, dels fordi den oprindeligt stod på Sørens forældres gravsted, hvor han også er bisat. Han flyttede den hjem i haven i Brædstrup, da den blev for stor, og den har tålt endnu en flytning i fin stil!

figen

I forhaven står også denne figen, som ligeledes har klaret flytningen fra Brædstrup for 1½ år siden og nu igen er ved at danne frugter – UHMM! Vi købte den på Bornholm under en ferie i 2004 eller 2005, og den har 2 gange været tæt på at gå til i frostvintre, men her klarer den sig fint.

rhododendron 2

I baghaven står den anden af de 2 Rhododendron fra Brædstrup – mærkeligt nok nøjagtig den samme – lidt mindre – som den ene af dem, der stod her i forvejen.

rhododendron 3

Og ved siden af dem er den fine gule Azalea, som jeg fik i fødselsdagsgave af Dorthe sidste år, også sprunget ud! Og den mørklilla er på vej.

Det kan aldrig blive en have som den, Søren havde skabt i Brædstrup, men den er fin for mig!

Sørens have samme dato for 6 år siden SE HER! og HER

 

En tanke om "Flotte farver på Rhododendron"

  1. Hej Hanne
    Ganske interessant at se billeder fra ‘vores’ have fra 09. Vi har ændret en del i den dette forår, bl.a. fået drivhus der hvor der havde været voliere.
    Du er velkommen til at kigge ind, hvis du nærmer dig Hvedevænget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *