Jeg satser på, at jeg nok skal lære det.
Første gang var jeg vældig kry – anden gang syntes jeg, det var et lidt rodet resultat – i dag, 3. gang, var jeg lidt mere tilfreds.
Mine festlige stjerner blev quiltet i dag – af mig!
Ork ja, jeg kan se fejlene, jeg kan se, hvordan jeg skulle have gjort, og hvor det, der skulle være rundt, blev lidt firkantet
Men der er kun ét at gøre: øvelsen! Laila er utroligt flink til at hjælpe mig, og hun forsikrer mig om, at der har hun også været! Og jeg har ikke svært ved det, jeg spænder ikke, men “kører” stille og roligt, og hun indstiller maskinen til en god fart, så den hverken løber fra mig, eller er så langsom, så det bliver endnu sværere.
Nu sidder jeg og sømmer lukkekanten, som jeg syede på, da jeg kom hjem. Så i morgen er det færdigt!
De “firkantede” cirkler er faktisk ikke tossede… Det er supermoderne… Så du er hip!!!
Hej Hanne Godt der er “åbne” regler i patchwork, så det du har quiltet er lige så rigtigt som dem der er proff. Flot tæppe og festlige farver. Jeg kunne tænke mig at være en lille flue på væggen i dit syrum, for der bliver godt lavet mange flotte ting.
Hej Hanne.
Ja der er ikke nogen fast opskrift på hvordan det skal være . Så hver en quilter har sin stil.
Kh fra Laila
Tak for de søde kommentarer! Det er da skønt, hvis jeg er “hip” !
Jeg tror da, at jeg skal prøve lidt mere af “de firkantede cirkler” 🙂
Du er velkommen, Anne-Marie!
Tak for hjælpen, Laila!